Velkommen på Blåbærgården

Blåbärgården er en typisk svensk ødegård, beliggende midt i de skånske skove, men alligevel kun 45 minutters kørsel fra Helsingborg. Her er I langt fra alting og midt i det hele – med god tid til at nyde naturen, tænde bål eller bare ligge i skovbunden og nyde stilheden.

Blåbärgården er perfekt til en weekend for par og familier, her er masser af oplevelser for alle aldre.

Skovene omkring gården indbyder til gode gåture, hvor I kan være heldige at møde elge, rådyr, grævlinger, egern, flagermus, traner, skovsnepper og mange andre dyr og insekter. For børnene er det sjovt at klatre i træer og fange frøer og salamandre i små vandhuller omkring gården.

Om vinteren kan I gå ture eller måske løbe langrend i skoven. Nyd den særlige stemning, når I hygger jer med ild i brændeovnen i stearinlysenes skær og husk at benytte jer af lejligheden til at sige godnat til den smukke stjernehimmel over gårdspladsen.

> Booking
> Oplevelser
> Galleri